Pigmentpletter i ansigtet

Stort set alle pigmentpletter og misfarvninger forekommer betydeligt oftere i ansigtet og på hænderne end på resten af kroppen. Melasma forekommer i de fleste tilfælde i ansigtet, og det samme gør alderspletter. Mange oplever disse pletter som meget kosmetisk besværlige, og de kan ofte give en følelse af ubehag. Det er almindeligt at misfarvninger på huden giver et indtryk af at huden er beskidt. Man kan skånsom reducere forekomsten af pigmentpletter med cremer, f.eks SD white. Mere information vil du finde længere nede.

Pityriasis versicolor
Svampesygdommen, Pityriasis versicolor, som ligner pigmentpletter forårsaget af melasma og alderspletter, rammer ofte i ansigtet men dækker for det meste et større område end alderspletter. Pityriasis versicolor er relativt almindelig og forekommer oftest i varme og fugtige miljøer. I lande med et koldt klima forekommer sygdommen oftest i sommerhalvåret.

Melasma – Den almindeligste årsag til pigmentpletter i ansigtet
Melasma er en af de absolut mest almindeligt forekommende tilstande som medfører pigmentpletter i ansigtet. Den brune misfarvning, som melasma forårsager, skyldes en overproduktion af melanin i pigmentcellerne. Melasma kan udløses af mange forskellige årsager. Den absolut mest almindelige grund til at melasma bryder ud, er eksponering for solen. Eksponering for solen er den risikofaktor der er lettest at kontrollere for den enkelte. Ved at undvige overdreven eksponering for solen, mindsker man risikoen for at rammes af melasma. Graviditet kan forårsage pigmentforandringer, og da kaldes det normalt for Chloasma. Det er hormonforandringer i forbindelse med graviditeten som udløser pigmentforandringerne, og de resulterende pigmentpletter forekommer normalt i ansigtet. op mod 70 % af alle gravide kvinder får pigmentpletter som normalt falmer og forsvinder et par måneder efter fødslen.

Det ses ofte at hormonforandringer er en almindelig udløser for melasma hos mange kvinder. Medicin som har indvirkning på hormoner og i særdeleshed de præparater som indeholder østrogen eller progesteron, bidrager ofte til at udløse pigmentpletter som er forårsaget af melasma. Et eksempel på medicin eller behandlinger som kan udløse melasma, er P-piller, hormonerstatninger og spiraler. Melasma ses oftere hos kvinder end hos mænd.

Melasma kan komme til udtryk som fregnelignende mønstre og store brune, flade pletter. Desuden deler man normalt melasma op efter om det forekommer i ansigtet eller på kroppen; disse kaldes ‘mønstre’ og ‘typer’. Nedenstående er en beskrivelse af de mest almindelige typer og mønstre.

  • Centrofaciale mønstre – Forekommer på panden, kinderne, næsen og overlæben.
  • Malar-mønster – Forekommer på kinder og næse.
  • Lateral-mønster – Forekommer på kinder.
  • Mandibular-mønster – Forekommer på kæbelinjen.
  • Erythrosis pigmentosa faciei – Dette mønster karakteriseres ved rødlige eller inflammerede former for melasma.
  • Brachial – Denne type af melasma påvirker skuldre og overarme. Den kaldes også for ‘brachial kutal dyschromatosis’

Det er normalt let at genkende melasma og de pigmentforandringer den frembringer i huden, men man kan forveksle den med bl.a. alderspletter og pityriasis versicolor. Der er håndkøbsmedicin, receptmedicin og kliniske behandlinger til behandling af melasma. Det er heller ikke ualmindeligt at melasma forsvinder af sig selv. Melasma kan tage lang tid at behandle, så man skal væbne sig med tålmodighed.