Hvide hudpletter

Hvide hudpletter er et resultat af hypopigmentering hvilket vil sige at hudcellerne som producerer pigment (melanin), er fraværende og ikke virker som de skal. Dette resulterer i lysere hudpletterpletter i varierende størrelse som kaldes ‘hvide pigmentpletter’. Det modsatte forhold hvor hudcellerne producerer for meget pigment, kaldes for hyperpigmentering. Mørke hudpletter er normalt sværere at behandle end hvide (hypopigmentering). Der findes behandlingsmetoder til både hvide og mørke hudpletter som gør at de ser mindre ud.

Snak med din hudlæge om hvide hudpletter
Hvide hudpletter kan være forårsaget af en række forskellige grunde og tilstande. Den mest almindelige er fraværet af pigment i hudcellerne, og det er ofte den årsag man skal regne med indtil lægen har undersøgt det. En anden grund til hvide hudpletter er hudsygdommen, Vitiligo, som gradvist forårsager et totalt tab pigment (se fx Michael Jackson). Pityriasis versicolor er en tilstand som danner hvide pletter på huden og som forårsages af den samme svamp der giver skæleksem. Pityriasis alba er en form for eksem som også kan forårsage pigmentforandringer der giver hvide pletter.

Undgå eksponering for solen
Hvis dine hvide pletter sidder på soleksponerede områder, som fx ansigt, hals eller hænder, så brug en solcreme med høj faktor og stærk holdbarhed. Det er en fejlagtig forestilling at hvide hudpletter tager farve af sol og dermed går i et med den øvrige hud. Dine hudpletter får overhovedet ingen farve pga. den manglende pigmentering hvorimod din øvrige hud bliver brunere. Hudpletterne bliver dermed endnu tydeligere i takt med at kontrasten øges.

Prøv at bruge svampedræbende cremer og skælshampoo
Hvis dine hudpletter forårsages af malassezisvampen, hvilket er ret almindeligt, kan du prøve at anvende fx skælshampoo som indeholder ketoconazol (fx fra mærket, Dandrene) hvilket virker godt mod hvide pigmentpletter på sådanne hudområder. Lad shampooen tørre ind før du vasker den af, og gør det to gange om dagen. Efter et par uger bør du kunne se en forandring. Alle mennesker har malassezisvampen på huden hvor den spiser talg og fedt på hudoverfladen. Nogle mennesker har svært ved, at holde svampen under kontrol, og det resulterer oftest i skæleksem. I nogle tilfælde kan malassezi også påvirke pigmentet pletvist, og medføre hvide hudpletter. Man kan ikke fjerne svampen helt, men blot holde den under kontrol vha. midler, som fx shampoo som indeholder Ketoconazol.

Hav tålmodighed med hvide pigmentpletter
Hvide pigmentpletter forsvinder ofte i sidste ende. Årsagen er at hudcellerne fornys og atter vil producere normale niveauer af melanin som giver huden en jævn pigmentering. Processen hvormed huden fornys, finder ikke sted hen over natten, og den fremskyndes heller ikke ved brug af cremer. Forvent derfor ingen hurtige løsninger.

Receptpligtige cremer
Du kan bede din læge om receptpligtige steroidcremer. Det er en forholdsvist sikker og enkel metode til at behandle hvide pigmentpletter. Disse cremer kan bruges til at behandle moderat til svær hypopigmentering. Cremerne provokerer huden til at producere melanocytter som er celler der danner melanin. Bivirkningerne varierer både fra patient til patient og på baggrund af medicineringens omfang.

Hvide hudpletter og eksem
Hvis du har hudeksem, så besøg en decideret hudlæge, og forsøg at nå til bunds med din eksem. Din hudlæge kan diagnosticere og behandle forskellige typer af eksem. Rådfør dig med din hudlæge om hvordan hvide hudpletter kan udløses af eksem.