Fjern pigmentpletter

Der er flere forskellige måder hvorpå man kan behandle og fjerne pigmentpletter. Melasma er en hudlidelse som er relativt almindelig og kan skyldes hormonforandringer og solskadet hud. Pigmentpletter som er forårsaget af melasma, reagerer somme tider langsomt på behandling, så man må have tålmodighed. Start langsomt ud; især hvis du har følsom hud. Skrappe behandlinger kan forårsage en irriterende kontaktdermatitis hvilket kan resultere i post-inflammatorisk pigmentering. Der findes et par generelle foranstaltninger som kan hjælpe med til at reducere eller fjerne pigmentpletter. En komfortabel og skånsom måde at reducere synligheden af pigmentpletter er at teste cremer, f.eks SD white.

Anvend solbeskyttelse m.m
Anvend solcreme med meget høj faktor, og påsmør den i hele ansigtet, hver dag. Anvend solbeskyttelse i sommermånederne, selv ved kun enkelte timer udendørs. Et godt alternativ er at anvende make-up som indeholder solbeskyttelse. En solhat kan også hjælpe til at beskytte mod solen. Prøv at bruge en mild sæbe til din hud. Brug fugtighedscreme hvis din hud er tør. Det er muligt at skjule pigmentpletter med kosmetiske produkter. Applicer make-up på områder med pigmentpletter for at skjule dem.

Forskellige behandlinger mod pigmentpletter
En almindelig måde hvorpå man kan modvirke pigmentpletter, er at benytte midler som hæmmer dannelse af pigment. Tyrosinase inhibitorer er en almindelig og effektiv del af behandlingen som forhindrer dannelsen af pigment ved at hæmme dannelsen af melanin gennem melanocytter. Behandlinger som virker ved at forhindre pigmentdannelse, findes ofte i form af cremer eller salver som appliceres på det ramte område. Der finders både præparater i håndkøb og på recept.

Almindelige typer af cremer, lotions og salver som er tilgængelige, indeholder ofte nogle af de nedenstående komponenter.

  • Hydroquinon 2-4 %
    Findes i cremer eller lotions og påsmøres de pigmenterede områder om natten i ca. 2-4 måneder. Cremer af denne type kan, i ca. 25 % af tilfældene, give kontakteksem med svien og rødmen. De bør ikke anvendes i højere koncentrationer eller i længere behandlinger. Midlet kan forårsage ochronosis som medfører blågrå misfarvninger.
  • Azelinsyre
    Creme, lotion eller gel. Dette præparat kan anvendes langsigtet og er også sikkert under graviditet. Præparatet kan forårsage svien.
  • Kojisyre
    Er en effektiv sammensætning som ofte indgår i præparater. Kojisyre kan forårsage eksem, irriterende kontakteksem og endda allergisk kontakteksem i udsædvanlige tilfælde.

Andre almindelige forbindelser, som anvendes i behandlinger mod pigmentpletter, er:

  • Topiske kortikosteroider
    Som fx hydrocortison. De nedtoner misfarvningen hurtigt og mindsker risikoen for kontakteksem forårsaget af andre forbindelser.
  • Ekstrakt af sojabønner
    Ekstraktet menes at reducere overførslen af pigment fra melanocytter til hudceller (keratinocytter) og hæmme receptorer.
  • Tranexaminsyre
    Er en lysinanalog som hæmmer plasmin. Denne forbindelse bruges normalt til at stoppe blødninger og mindsker produktionen af prostaglandiner (forstadiet til tyrosin). Tranexaminsyre er blevet brugt eksperimentelt til at behandle melasma; som creme eller indsprøjtning i huden (mesoterapi). Denne type af behandling har nogle fordele men kan forårsage allergi eller irritation.

Peeling til fjernelse af pigmentpletter
Overfladisk eller epidermal pigment kan skaleres eller fjernes fra huden, og der er forskellige peeling-behandlinger som fungerer ifølge dette princip. Peeling kan også hjælpe tyrosinasehæmmere til at trænge mere effektivt ind. Eksempler på denne type middel er bl.a.:

  • Alfa-hydroxysyrer
    Herunder glykolsyre og mælkesyre. Bruges i cremer eller som gentagende kemisk peeling. Behandlingen fjerner ikke blot overfladehuden men hæmmer også aktiviteten af tyrosinase med lav PH-værdi.
  • Retinoider
    Som fx tretinoin er receptmedicin. De kan være skrappe mod huden og forårsager bl.a. kontakteksem. Anvend ikke under graviditet.
  • Salicylsyre
    En almindelig peeling-ingrediens i hudcremer som også kan også bruges til kemisk peeling. Det skal dog påpeges at salicylsyre ikke er specielt effektiv mod melasma.

De mest succesfulde behandlinger er en kombination af hydroquinon, tretinoin og moderat potent topisk steroid. Op mod 60-80 % af de behandlede har vist forbedringer. Der findes mange andre kombinationer, af topiske midler som er almindeligt brugte. Generelt er kombinationer af midler mere effektive end et middel med kun én aktiv ingrediens. Ulempen er dog at midler med kombinationer ofte er dyrere.

Kirurgi mod pigmentpletter
Det kan også lade sig gøre at fjerne pigmentpletter vha. kirurgi eller medicinsk udstyr. Kirurgi, eller andre typer af medicinske indgreb, bør dog udføres med forsigtighed da sådanne indgreb kan forårsage post-inflammatorisk pigmentering. Et af de mest almindelige indgreb er laserbehandling hvor man brænder pigmentpletter væk vha. laser. Et andet populært indgreb er at ødelægge de misfarvede celler vha. intensivt pulserende lys (IPL). IPL er en af de mest effektive lysbehandlinger. Det kan være nødvendigt med flere behandlinger, og der er en risiko for at pigmenteringen kommer igen.